Ikke desto mindre en bagside

Mine ankler klør. Fuldstændig vanvittigt meget!

Det gør ydersiden af min højre overarm også, og indersiden af den venstre. Det er sandfluerne fra sidste fredags surftur - de gemmer sig i sandet og de bider, de små sataner.

Jeg har fået små runde sår på anklerne (et af de få steder våddragten ikke dækker) fordi jeg kløede mig selv fuldstændig sønder og sammen efter første første surftur. Nu prøver jeg bare at holde fingrene fra skidtet.

Ja, og så sidder jeg og kæmper med et essay, som skal være færdigt i overmorgen. Det er egentlig ikke så voldsomt kompliceret - men jeg kan simpelthen bare ikke tage mig sammen.

"Is the United Nations the non-state actor with the greatest hope secure world peace and stability?"
Måske! Lad os se på det. Nu skal jeg jo lige være færdig med min overspringshandling først.

Og så er det overskyet og halvmørkt i det, selvom min vejrudsigt sagde at det ville blive lækkert solskin..

Alt det her leder mig frem til min konklusion: Der er også en bagside af medaljen ved at rejse til NZ for at studere.

Det er temmelig bagatelagtige problemer jeg slås med - bevars' - men det er ikke destomindre en bagside! :-)