Skole skole skole
Mit skema er omsider ved at falde på plads.
Der har været lidt slinger i valsen med hensyn til mine fag. For eksempel har noget af det været skudt helt ved siden af. Men vi kan frit skifte fag her i de to første uger, så det er godt nok.
Jeg havde først Human Resource Communication, som er en slags personalechef-kommunikation: Droppet!
Så gik jeg over til Marketing Communication - det er hvordan firmaer brander sig selv. Altså mere ekstern kommunikation, som jeg jo beskæftiger mig med - bare i den anden ende af linien, hvor vi journalister skal lægge øre til alle firmaernes krumspring for at komme i medierne.
Men det er sgu for business orienteret. Så nu dropper jeg det også.
Nu er jeg i stedet hoppet på Professional Writing for at forbedre mit skriftlige engelsk. Det er samtidig et fag, hvor jeg får indblik i hvilke skriftlige virkemidler PR-bureauer bruger for at gøre bedst muligt indtryk i for eksempel breve og pressemeddelser. Der er rigtig mange skriveøvelser - det skal nok blive godt.
Derudover har jeg Leadership, som er et maori-fag. Det handler om at lære at identificere styrker og svagheder i én selv og dem omkring én, og ad den vej blive en god leder på en maorimåde. Har ikke helt forstået hvad maorimåden er, men maori er en af de få kulturer, som er baseret på krigskunst, så det bliver sikkert nogle lækkert håndfaste lederskills jeg får tilegnet mig. Det var en vildt underholdende lektion vi havde sidst.
Mit eneste rigtige akademiske fag bliver International Relations om verdenspolitik. Vi har lige haft første forelæsning, og der virker virkelig spændende. Bogen er tilsvarende tyk!
Til sidst er det fotografi... Det bliver det vildeste driver-fag. Vores lærer er simpelthen lige til at lukke ind på en anstalt. Han stod og vred sig som en lille skolepige, ved at dø af nervøsitet af at stå foran en klasse. Fik han den mindste chance for at bevæge sig væk fra emnet, sprang han af sted på 20 minutters udflugter igen og igen. My god. Men han har sagt mere eller mindre direkte, at vi ikke behøver komme til timerne. Hvis vi bare kigger ind forbi hans kontor en gang i mellem ? så han ved at vi stadig går på skolen ? så er det fint!!
Og så kan jeg få al den feedback jeg vil på mine billeder. Det er jo super.
Så nu spidser jeg blyanten (i bogstavelig forstand, far) og så er det ellers ud over stepperne som en anden Aragon.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home