lørdag, juli 15, 2006

Road trippin'

Et par af tyskerne tog initiativ til en lille roadtrip her i torsdags - en god chance for at komme lidt væk fra byen.

Vi var ni: To franskkvinder og en franskmand, tre tyske gutter, en østrigsk pige, Deres Udsendte, og en norsk pige - Synnøve, som hurtigt blev opkaldt efter vores lejede Nissan (Sunny), fordi hendes navn åbenbart ikke er så nemt at udtale.

Lige som "Søren". Jeg hedder Jean, Sooooren og på det sidste har det været Schön, som en håndfuld amerikanske tøser har fået oversat til Handsome. Det er fint med mig :-)

Her er det Deres Udsendte med tre prøjsere: Marcus, Michael og Alexander.

Men vi kørte nordpå. Ok, først nogle km sydpå af motorvejen takket være mine rustne kortfærdigheder. Som gammel spejder kan jeg jo også skyde skylden på at solen her står i nord klokken 12! Anyway: Nordpå.





Køreturen til Whangarei tog tre-fire timer. Vi fandt et hostel, og tøserne havde købt ind til lidt spaghettikødsovs. Her er det Sunny, der rører i gryderne.


Mit bidrag var at fyre til chilien, så franskmændene var ved at kradse af midt under middagsmaden.


Så var det spa-tid! Og bajertid!

Senere tog vi ned og kiggede på vandfaldene, som er den største attraktion i Whangarei - 25 meter høje er de på en god dag.
Sarah fra Østrig. Jeg har kødbriller på, fordi billedet
her er taget klokken 7.30 om morgenen! (vi stod tidligt op)

Det var djæwelsk koldt om natten. Det er jo vinter hernede, og lige denne nat blev det altså omkring 1 grad. Der var i hvert fald frost i græsset om morgenen - og væggene på det her hostel var vel i underkanten af 4 mm tykke, og der var mange som var nødt til at sove med alt tøjet på.


Så kørte vi videre op til Bay of Islands. Her var det til gengæld super lækkert varmt, og vi daffede rundt på nogle forskellige strande og spiste frokost.



Senere på eftermiddagen tog vi med en satan af en båd ud på high speed cruise (fik pruttet prisen ned fra 68 til 50 dollar (ca. 180 kr). Den havde 2 x 740 hestekræfter!! Vi var ved at blive blæst ud af vores sikkerhedsseler.

Her er jeg med Silvan fra Frankrig.


Turen gik ud til øerne i Bay of Islands og til Hole in the Rock, hvor havet har gnavet sig gennem klippeøen.



Det var rigtig fedt at opleve, men det var ikke lige en sejltur man blev varmere af, så vi fik os noget kaffe. Ja, og så gik turen ellers hjemad igen.

Var hjemme ved 22-tiden og så røg jeg ellers lige i puttekassen. Bustet!

Det var en rigtig hyggelig tur, hvor jeg fik lært nogle af de andre lidt bedre at kende.
Det kan jo være sådan lidt blllrerererelllr at møde sådan et helt kollegie fyldt med internationale studerende på én gang. Sådan her går det lidt lettere.

I morgen, søndag skal jeg ud og surfe, hvis vejret er til det.

hep

2 Comments:

At juli 16, 2006 6:13 PM, Blogger RWJ said...

Skulle du ikke se at komme i skole?

 
At juli 18, 2006 12:53 AM, Blogger Søren Hebsgaard said...

Er det kontorlønslaven, der knurrer? BTW: Jeg tror jeg skal ud og surfe igen i morgen.

 

Send en kommentar

<< Home