tirsdag, oktober 31, 2006

At fejre jul på en strand

Som I kunne læse den anden dag, har min kære lillebror jo besluttet sig for at hænge ud sammen med mig en ekstra måned.

Det betyder jo også at julen 2006 kommer til at foregå hernede for vores vedkommende, så:

  1. Ingen firemandsjul med Jettejaweren og FarLassah og hans juleand, som er grillet i Weberbanditten
  2. Ingen 25. december, hvor man roamer rundt i Hillerøds pulserende knivstiksmareridt af et natteliv og siger "heeeeeeeeeeeeej, hvalaverdunu!" til alle de gamle gymnasievenner
  3. Ingen juleklip og gløggeventyr hos Peter Ludvig, hans dejlige kone og deres to dejlige unger (som godt nok larmer lidt meget for tiden, hører jeg)
  4. Ingen nytårsaften med drengene og fade fyldt med Midtjyske Burritos ®

Men tilgengæld bliver det jul i badeshorts og med grill på stranden, nytår med reggae-festival og sommerhus, dykning og total chilleren med min bror - det bliver så nice.

Som planen ser ud nu, tager vi afsted herfra den 15. januar, tager et par dage i Tokyo og er helt hjemme i dejlige Danmark omkring den 20. januar.

Pjevse-update!

Maria har forstået hvordan man får en pjevs (som mig) til at føle sig lidt mindre pjevset. Eller måske lidt mere pjevset, men at det bare er ok at være det.

Favoritpigen troppede op her for en halv time siden med Time Magazine (dejlig med lidt amerikansk propaganda), NZ Adventure Magazine (til sofaeventyreren), M&M's, økologiske vingummier, panodiler, ibuprofencreme, varm kakao, frugt og ingredienser til en omgang thaimad.

Så er det totalt i orden at være en pjevs!

Så kom den, skaden!

Jeg sidder og skriver i den stilling som AUT-doktoren sagde jeg sku': med højre fod holdt højt.

For en time siden var jeg nede hos ham, fordi min højre læg er gået i stykker. Eller rettere: det er min lægmuskel, der er gået i stykker.

Vi var på udflugt sammen med maori-klassen, og så sagde det pludselig "snap" i Sørens højre læg. Bare fordi man ville være en gentleman og tage stakkels Hannah på ryggen, på vej på af Mount Eden, nu hvor hun havde så ondt i sine ben.

Det har jeg aldrig prøvet før. Det gør pænt ondt, når man prøver at gå på en fod, hvor musklen er revet i stykker! Men når man ikke rører sig, gør det ikke så ondt. Så det lader jeg bare være med.

De andre troede bare, at jeg fakede >:( men nu hvor jeg har fået krykker, hvem er det SÅ der griner! Æhm...

Jeg er nok oppe og køre på fuld tryk om to-tre ugers tid.

Men nu bør jeg da kunne få samlet mig om at få lavet nogle af mine lektier uden at blive forstyrret af surfing og alt muligt andet spild af tid! Og Maria har sagt, at hun gerne vil komme og lave lidt aftensmad til mig i aften, nu hvor jeg er så pjevset. Dejly.

tirsdag, oktober 24, 2006

Endless Summer - Hebs' Edition

Hurra hurra hurra!
(sådan har jeg vist startet flere af mine blogs...)


Sommeren er på vej og det er jo fedt nok i sig selv - men hvad der er endnu mere fedt, er at jeg kan forlænge min billet og blive hernede en ekstra måned.

For vejret bliver så fedt her i NZ (er det ikke helt endnu :-/ ), at jeg ikke kan tillade mig at udsætte min krop for mere dansk sjaskvinter end højst nødvendigt.

Og hvad der er ENDNU mere fedt, er at min kære lillebror aka. Minihebs har sagt at han temmelig sikkert gerne vil blive her en måned sammen med mig! Yauuu, hvor er det cool.

Over and out

Nu skal Søren lave lektier. Han går jo op universitætet, skal vi jo lige huske! Og han skal til eksamen på fredag i International Relations' theories / conflict and security. Og han skal aflevere en stor opgave på fredag, og han har ikke rørt den endnu...

KOM IGANG, Hr. Hebsgaard!!

mandag, oktober 16, 2006

Svøm selv med de hvaler


Med nogen forsinkelse får I her videoerne af de hvaler, som vi svømmede med på Tonga.
Til Multimedie Mads: Det var fordi en dataoverflow-protector forårsagede et grusomt terrabyte-overlap, så jeg måtte reboote min ftp-protokol.

Mine damer og herrer:


Her kommer hvalerne op af vandet til os!

Her er vi kommet under vandet til dem

Og her.

Og rigtig meget og rigtig tæt på her!

Og her er der en optagelse, hvor man meget tydeligt kan høre dem synge. Men de er omkring en halv kilometer væk.

(Videoerne fylder alle under en megabyte)


Så hopper vi lige over i en anden ende af dyreriget, men det er stadig fedt:

Og her er der lige nogen eagle rays (som jeg vist nok lovede en video af i tonga-monologen). Det bedste kommer i den sidste halvdel.

Ohøj

lørdag, oktober 14, 2006

Længe siden vi har tjit tjattet

Kollegiet her har sat en ualmindelig bidsk firewall op, så jeg ikke kan logge på messenger.

Det udmærkede danskudviklede
Skype.com

kan derimod godt fedte sig igennem, så hvis vi skal ha' en lille tjit-tjat i ny og næ, så er det her det sker.

Mit skypenavn er sorenhebsgaard - du kan også kaste en mail med dit skypenavn.

Ses på skypen!

fredag, oktober 13, 2006

Nu.... nej, NU er han surfer!

I dag var en vigtig dag.

Det skyldes erhvervelsen af et stykke glasfiberindhyllet stykke flamingo - mit nye surfboard.
Jeg købte det onsdag formiddag for 1600 kroner ("hold kæft en god pris!" siger alle, jeg snakker med).


Hele onsdag strålede jeg som en nyspillet konfirmandpik, som min far siger (læg mærke til, hvor behændigt jeg får skubbet ansvaret fra mig, dér). Det er bare så dejligt at få nyt grej!

Det er 8 fod langt, en god størrelse til begyndere. Jeg må se det i øjnene: Jeg er begynder. Det er man det første år, siger de kloge.

Board-shaperen Steve Morris ville gerne lige pudse det op og gøre det lækkerlækkert, og i dag var så dagen, hvor jeg fik brættet mellem hænderne.

Pudse pudse


Male male


Så skulle vi selvfølgelig ud og prøve det, selv om vejret ikke rigtig var til det. Vestkysten har været et ragnerok de sidste par dage - tre til fire meter høje bølger. En kjende for stort til os!

Klik og se bølgen i forhold til surferne! Og det er anden gang, bølgerne brækker - de er større længere ude.




På sydøen var bølgerne 11 meter høje, har jeg hørt. Vi tog ud O'Neill Beach, som ligger lidt beskyttet, det var en rodebutik, men jeg fik hevet et par gode bølger.

(Billedet her er fra en surftur for et par uger siden)


Og brættet var superfedt!! Det er sjældent at jeg bruger to udråbstegn, men af og til er det nødvendigt.







Alle lykønskningskort, vin og gavechecks
kan sendes til nedenstående adresse:

Søren Tsunami Controller Hebsgaard
8 Mt Street, 9H-2
1001 Auckland Central
NZ

onsdag, oktober 11, 2006

UD og law' nogle penge eller noget

I dag sagde blide Rosemary, som er min underviser i Professional Writing: "...og det her var jo den sidste time vi har sammen, inden I nu skal arbejde på jeres afsluttende projekt."

Sidste time! Jamen, for fanna... Vi er jo lige kommet i gang!

Der er nu to uger til jeg skal aflevere første afdeling af det projekt, men der afleverer jeg nok bare det hele: Slut.

Og i International Relations er der eksamen den 26. oktober: Slut.

I Photography går jeg nu i gang med mit afsluttende fotoprojekt, som nok bliver om et Hara Krishna-tempel. Når billederne er taget og fremkaldt om et par uger: Slut.

Og Maori Leadership lakker mod den samme ende...

Jeg kunne selvfølgelig bare råbe



... men alligevel har jeg det lidt underligt med, at jeg snart har fået min sidste undervisning. Og så er det bare UD på det arbejdsmarked. UD og law' nogle penge. UD og gøre alt det, som de sidste 21 års skolegang har peget frem mod.

Men et eller andet sted er det også meget fedt. For jeg har lige købt et surfbræt. Men det kommer I til at høre mere om!

onsdag, oktober 04, 2006

Den barske virkelighed

Så skal jeg ellers lige love for at man er kommet tilbage til den virkelige verden.

1. Min drøbel er på størrelse med underarmen på en fireårig. Jeg er forkølet, argh!

2. Vandet vælter ud af himlen i vanvittige mængder og har gjort det de sidste fire dage. Vi snakker tordenskyl, som varer tre-fire timer - og derimellem er det så bare almindeligt øsregnvejr. Men det er fedt nok at sidde indenfor og kigge ud på.

3. Jeg skal have en test i Professional Writing om en time. Testen gælder for 30 procent af årskarakteren, men da jeg ikke får karakterer med fra NZ, er jeg egentlig ganske rolig.

Men inden det begyndte at regne fik vi fyret en fødselsdag af for Andries og en for Timo, blev ristet lidt i parken (ozonlaget var så tyndt som nogensinde - så er det bare uuuuud og slikke sol!), tage Synnøve med ud på et surfkursus og selv surfe min første rigtige bølge (har ellers kun redet hvidt skum).

Men nu er foråret seriøst tæt på... træerne grønnes, klæderne tyndes, pigerne skønnes og tankerne syndes og så videre og så videre.