Voksne mænd tuder på Tonga (næsten)
Nu er jeg altid lidt tøvende, når jeg skal sige, at et eller andet er det bedste ditten eller det bedste datten...
Team Tonga: Deres Udsendte, Maria, Andries og TimoMen vores tur til Tonga var altså forbandet god og så intens, at et hvert forsøg på at komme omkring den her på bloggen kun kan blive overfladisk.
Ja, jeg ved godt at det er en journalistisk dyd at fatte sig i korthed! Og ja, jeg er ligeglad!
Her får I hele smøren, hvor vi blandt andet skal:
- svømme med 15 meter lange dyr, der kan få voksne mænd til at græde (næsten).
- høre om en præst som inviterer på narko
- møde Steve Irwins banefisk
Tonga er et lille land. 100.000 indbyggere, som styres af en meget magtfuld konge, som de alle elsker - lige som de elsker Jesus af hele deres tongahjerte. Nu er kongen godt nok lige død, men det er Jesus jo også, og det har ikke ligefrem været en forhindring.
Grise og hunde og høns render rundt i gaderne, og tonganerne lever for en stor dels vedkommende af, hvad de høster på deres stykke mark, som de har fået af kongen. Der er ikke rigtig nogen turisme, og tonganerne er ikke ellevilde efter at få det. Mange har faktisk først set finten i penge, nu hvor de har fået et mobiltelefonforbrug, som skal betales!
Her har vi Tonga, og et Paint-forsøg på at vise, hvordan vi bevægede os rundt - klik for at se nærmere:
Dag 1, 2 og 3: Skrald og en bitter englænder på Tongatapu
Vi landede lørdag, og de tre første dage var vi på Tongatapu, hovedøen (som faktisk ikke er specielt interessant). Vi brugte dagene på at lære om tonganernes kultur og på at konstatere, at der er skrald på de fleste strandene, og at hovedstaden Nuku'alofa er lidt nulret.
Søndag havde vi en lille endagsudflugt til øen Pangaimotu, som var vores første oplevelse med at powerafslapning. Meget svært for Sørenbassemanden!
Der var en lækker lille strand med et stort vrag som stak snudeskaftet op 50 meter ude i vandet og som myldrede med fisk.
Mandag stod vi op til nyheden: Tongas konge var død. Vi brugte dagen på at tage med Toni - en "drywitted" englænder, som slog sig ned på Tonga for 18 år siden - på en tur rundt på hovedøen.Han kunne fortælle mange bittersøde (sødligtbitre, måske) historier om sit nye folk, som ifølge ham er arbejdssky og løgnagtige og udnytter deres families offervilje og en masse andet. Noget viste sig, at være sandt - andet viste sig bare at være en bitter mands udgydelser.
Men han viste os mange fede og smukke ting på turen!
Blowholes. Bølgerne skyder gennem revet og skyder vandsøjler op.
meget mærkeligt. Og så har de formentlig meget dårlige ånde.
Om aftenen drak vi kava sammen med Toni. Det er lavet af en rod, smager lidt af muddervand og gør dig dejligt skæv. Især hvis man får nok af det og så suger et par øller bagefter, fandt Maria og jeg ud af!
Diane og Christina var med os de første par dage. Christina skulle ikke nyde noget af at tage stoffer! Men en enkelt kop kava tager man vel ikke skade af...
Dag 4, 5 og 6: Møde med The Irwinizer på Ha'apei
Tirsdag morgen tog vi den lille propelflyver til Ha'apei, en lille øgruppe 45 minutters flyvetur nordpå.
Vi boede på et "resort" uden elektricitet og med stearinlys i palmebladshytterne, som ligger lige ned til stranden - og her snakker vi altså seriøst hvid sandstrand!
Middagsmaden blev fanget ude på revet. Her får vi hummer, parrotfish (20 dollar kiloet i Auckland) og blækspruttesuppe.
Andries med sin nyindkøbte kokosnødkniv, som hjalp os med frokost alle tre dage - det skulle man nemlig selv have med, og det havde vi ikke. (Drengene tabte tre kilo hver på tre dage. Det gjorde Maria ikke... det gik hen og blev vores egen lille X-file).
50 meter ude fra stranden var der det mest fantastiske rev, og jeg prøvede kræfter med spear fishing. Men de er sgu for smarte, de fisk med deres åndssvage overlevelsesinstinkt!
En lionfish
Kæmpe clam shells
Syv eagle rays! Se video, hvor jeg svømmer med dem. De har faktisk en pig lige som sting rays, men vi blev ikke Steve Irwinized.
Hver aften sad vi om bålet under en bragende stjernehimmel. Her drak vi kava og tog ud og svømmede i glødende morild i det varme vand, så der var stjerner både over og under os.
Dag 7, 8 og 9: Action og hvaler på 'Eua
Fredag tog vi flyveren tilbage til Tongatapu og så videre på en to timers RÅ sejltur til øen 'Eua.
Her boede vi på en lodge - Hideaway - som havde terrasse ved vandet, hvorfra vi kunne se hvaler komme op og pruste hvert femte minut. Yau!
Lørdag tog vi på en heldags-jeeptur rundt på øen. Guiden viste os hvordan de laver deres meget vigtige tapa-stof, som de for eksempel bruger til begravelser.
Her er står jeg midt i verdens bedste klatretræ. (Du skulle prøve det, Jørgen!) Det er over 1000 år gammelt, og grenene skyder hele tiden deres egne rødder, som så vokser til træer i sig selv. Så det var et fantastisk lækkert virvar af grene, som ved jorden bredte sig over måske 60-80 m2.
Søndag var så smuk, at jeg var lige ved at tude. Vi startede kl. 7 om morgenen med at tage ud for at kigge på hvaler.
Efter 20 minutter fik vi besøg af to af dem her! Det er pukkelhvaler - se den luffe ude til højre...
De er store, de her dyr. Vi gætter på 12 eller 15 meter lange.
Se videoen her
Skipper var lidt urolig for om der skulle være hajer, men jeg fik ham overbevist om at det var der ikke, og så hoppede jeg i baljen!
Og her må jeg sige at jeg blev stille! Jeg kunne næsten røre dem. De første to blev hængende i 30 minutter. De næste fire i 45 minutter - de synes tydeligvis, at det var så hyggeligt at få besøg!
Så tog vi hjem og fik en bajer på terrassen. Den var nødvendig. Ved femtiden om eftermiddagen tog vi i kirke. Tonganerne rådyrker deres kirke, og alle (især ungerne) var pyntet op som var det et bryllup.
Der var hverken orgel eller sangbøger, men de sang trestemmigt af deres lungers fulde kraft, så hårene rejste sig.
Bagefter blev vi inviteret på kava hos præsten (!), men vi var trætte - kunne ikke rigtig rumme mere den dag.
Mandag tog Maria hjem, mens drengene tog på vandretur i regnskoven, som dækker hele øst-siden af 'Eua. Har aldrig prøvet at gå i rigtig regnskov før, og var da også ved at blive væk et par gange.
Et klatretræ! Find tyskeren (klik for at kigge nærmere)
En blomst ("det er et billede til min mor")
En mega edderkop ("åhr-håååhr!")
Blomster ("det er også til min mor")
Kai Ole, en tysker vi mødte, svinger i en lian
Det ville Andries også, men vejede lige 30 kilo mere.
Dag 10, 11, 12: Kongen blev begravet - og så hjemad.
Tirsdag morgen (klokken 4!) tog vi færgen tilbage til Tongatapu. Det var dagen, hvor kongen skulle begraves - og halvdelen af landets befolkning var taget hertil ("på grund af den gratis mad", ifølge Tørre Toni). Her var medier og diplomater fra hele verden, og alle var klædt i sort.
Tapa-stof lægges ud på den næsten en kilometer lange rute fra paladset op til begravelsespladsen.
Kisten blev båret af 150 mand, men den gode konge vejede nu også i omegnen af 200 kilo.
Tonganerne havde allesammen tavala på, et skørt af palmeblade, som er større jo vigtigere bæreren er, eller jo tættere på afdøde vedkommende er. Her er det kongens datter eller kone, der gemmer sig.
Om eftermiddagen midt under begravelsen fik jeg en email fra Berlingske om, at de gerne ville have en reportage til næste dag! Så resten af dagen tilbragte jeg på en internetcafe ved en totalt virusbombarderet computer, hvor med popup-reklamer for penisforstørrelser og damer med store jugs hvert tredje minut. Argh!
Onsdag regnede det hele dagen. Så vi sov længe, drak en hel del kopper kaffe på en café og skrev emails på en internetcafé, som kostede tre kroner i timen.
En temmelig indholdsløs dag... Men måske var vi også efterhånden for mætte til at gå ud og opleve mere.
Torsdag morgen var det af sted til lufthavnen - og hjem igen til Auckland med forårsvejr, skolearbejde og langsomt internet.
Og udfordringen med at få folk til at forstå, hvordan det var at være på Tonga!
posted by Søren Hebsgaard @ søndag, september 24, 2006
2 comments
